Denne video varer 4 minutter og giver et godt billede af hvad og hvem Friends International er.
Om os
Om Friends International
Friends International er en forening, der blev oprettet i 1997 med det formål at hjælpe fattige børn i fattige lande til en uddannelse. Friends International er ikke politisk og hjælper børn uanset køn, social status og religion.
Friends International er anerkendt af Danida og andre fonde og er godkendt af Tips og Lotto og SKAT. Regnskaberne revideres af en revisor og tilses gerne på forspørgsel. Friends International drives på frivillig basis og der bruges mindst muligt til foreningens drift så mest muligt kan nå ud der, hvor behovene er.
Om personerne bag
Friends International blev dannet som forening i Danmark i 1997 på initiativ af Dorrit og Torben Madsen.
Dorrit og Torben har selv boet i Kenya og kender kulturen og de lokale forhold. Da de så de store behov i det østlige Kenya, besluttede da at prøve at skabe en vej en vej ud af fattigdom for befolkningen ved at bygge en helt ny skole med moderne rammer og dygtige lærere og medarbejdere.
Dorrit og Torben Madsen bor nu i Brande hvor de på dagligt basis arbejder med at sørge for at skolen i Garissa bruger pengene fra vores faddere, indsamlinger mm. som det skal.
Når Dorrit og Torben ikke bruger deres tid på Friends International, har Dorrit hænderne fulde med hendes yndlingsbeskæftigelse som omfatter kreativ aktivitet fra strik, flet, blomsterbinding og meget mere.
Derudover arbejder de begge ved IAS (International Aid Services) som er en ikke-politisk og non-profit humanitær hjælpeorganisation: Der er Torben generalsekretær og Dorrit fungerer som informationsmedarbejder. Du kan se IAS's hjemmeside her.
om Hjælperne
Tessia og Ulrik Madsen står for at opdatere hjemmesiden og Facebook siden.
Derudover står de for kontakten til vores sponsorer og for hele tiden at finde flere dejlige mennesker der vil være med.
De finder på nye idéer, muligheder og løsninger til stadig at inspirere flere til at være med til at hjælpe alle de fantastiske børn til en bedre fremtid.
Ulrik boede sammen med Dorrit og Torben (hans forældre) i Kenya og har derfra den samme passion for at hjælpe andre. Derudover er han uddannet sygeplejerske, lidt en teknik nørd og er også vild med at rode med biler. Tessia er idé kvinde og problem løser. Hun er uddannet handelsassistent og multimediedesigner i Århus hvor de begge bor. Derudover elsker hun at gøre gode fund i genbrugsbutikkerne rundt omkring i byen. Sammen har de to sønner, Adrian og Maximilian, som begge sprutter af opdagelyst og holder både mor og far beskæftiget resten af tiden.
Om vores Protektor - Mikael Jarnvig
Mikael Jarnvig er foreningens protektor.
Mikael Jarnvig er bedst kendt for DMI`s vejrprofet, men også som den, der har arbejdet blandt narkomaner på Vesterbro.
Mikael Jarnvig anbefaler os og har selv stor interesse i humanitært arbejde.
Om børnene
Børnene kommer fra et meget fattigt og "glemt" område i Kenya, som ellers er kendt for sin velstand og gode uddannelsesystem. De bor i simple græshytter og vokser op som kvægdrivere og nomader.
Børnene trives på skolen som tilbyder gode og moderne rammer og de elsker at møde op hver dag. De nyder undervisningen som ikke er den traditionelle 'tærpe'-metode som ellers er brugt i landet. Børnene føler sig værdsat og elsket af de dygtige og kærlige lærere og medarbejdere.
Normalt er mange af børnene og deres familier nomader, hvilket betyder at de lever af kvægdrift og uden fast boplads vandrer for at finde græsningsarealer til kreaturerne. Skolen har dog givet børnene en chance for at tage en uddannelse og på sigt et fast arbejde og indtægt og på den måde give dem en mulighed for at kunne forsørge hele deres familie.
Om lærerne
Lærerne på skolen elsker at arbejde med børnene. De synger, leger og maler med de små klasser og laver projekter, udfordrer og fremmer individualiteter i de større.
Skolen er kåret til at være blandt de bedste skole i regionen 5. år i træk baseret på elevernes karakterer og skolens øvrige præstationer. Dette skyldes bl.a. skolen undervisningsmetode, som udskiller sig meget fra den der kendetegner de fleste andre skoler, hvor det i stor grad er repetition, udenadslære og fysisk afstraffelse der præger dagen.
Lærerne kommer kontinuerligt på seminarer og kurser for hele tiden at får ny viden og inspiration til at forbedre og udvikle undervisningen. Dette er heller ikke typisk for andre skoler i landet og derfor føler lærerne sig på skolen meget heldige over at kunne være på stedet.
Om skolen
Skolen hedder LIFE FRONTIER SCHOOL (frontier betyder grænse og hentyder til den gamle grænse til Somalia før de engelske kolonister trak nye grænser). Skolen ligger i landsbyen Madogo udenfor regionsbyen Garissa.
Skolens starede i 1997, med en lille bygning som husede 12 elever. I dag er i alt 450 elever og skolen udvidder hele tiden.
Skolens vision er at løft børnene ud af fattigdom ved at give hvert enkelt barn individuel opmærksomhed og kvalitetsundervisning.
Børnene på skolen er fordelt i 19 klasser fra (legestue og børnehaveklasse til 8. klasse).
Om området
Skolen ligger i Madogo i Tana River distriktet, tæt ved byen Garissa, i Kenya.
Området er kendetegnet med tørkeperioder og meget høje temperaturer i månederne fra november til april. Det giver store udfordringer for skolen da mangel på vand påvirker børnenes hverdag, skolens trivsel og hele skolens planteliv.
Regntiden løber fra august til september og kan ligeledes påvirke skolen voldsomt, idet store vandmængder kan oversvømme skolen og forvolde store skader på bygninger, materialer og inventar.
Disse perioder er dog hverdagskost for området og landet og rammer derfor alle. I de senere år har klimaforandringerne betydet store oversvømmelser hvor mange de i forvejen fattige mennesker har mistet deres ejendomme. Friends International forsøger også at hjælpe i disse situationer hvis det er muligt.