vil du være med?
Du kan være med til at støtte skolen og dermed give børnene en chance i livet.
Uddannelse gjorde hele forskellen for Ruth Mathu. Familien havde ikke råd til at sende hende i skole. I dag er hun bankfuldmægtig med hjælp og støtte fra faddere og danskstøttet skole. Det hele er en drøm. Sådan begynder Ruth Mathu sin historie. Og den er uvirkelig som en drøm. Men alligevel virkelig et drømmemål, der blev nået. Og det skete, da to ender mødtes: Ruths evner og menneskers støtte. Hendes familie havde ikke råd til at betale skolepenge. Alligevel sidder Ruth i dag som bankfuldmægtig i den kenyanske Equity Bank. Fadderskab gjorde forskellen Ruth Wangui Mathu er født ind i en fattig familie i det nordøstlige Kenya. Hendes mor er enlig og uden arbejde og familien er derfor afhængig af bedstemorens indtægt som kommer af at dyrke frugt og sælge på markedet. Skolegang for Ruth kunne der slet ikke blive tale om. Men så hørte moren om New Life Frontier School i byen Garrissa. Skolen er startet og støttet af den danske organisation Friends International som også formidler fadderskaber til elever, som ikke har mulighed for at betale skolepenge. Sådan fik Ruth sin chance. Med skolestøtte - og 10 kroner om måneden fra sin bedstemor til skolebussen – gennemførte hun grundskolen med topkarakter og gik videre til gymnasiet i den nærliggende by, Pangani. Bestod universitetseksamen
Her blev økonomien virkelig en udfordring, da skoleafgiften var meget højere. Hun blev endda sendt hjem en termin, fordi hun skyldte skolepenge. Men lærerne samlede ind og fik hende tilbage i skolen igen. Ruth bestod eksamen i gymnasiet, og nu var vejen banet til universitetet. Her modtog hun et stipendium ved Kiriri Universitet for Videnskab og Teknologi i kenyas hovedstad Nairobi. I dag har Ruth en bachelorgrad i virksomhedsøkonomi. Ruth er nu vendt hjem til Garissa, hvor hun søgte en stilling i den lokale bank. Hun fik stillingen og kan nu kalde sig bankfuldmægtig i Equity Bank Kenya Unlimited. - Jeg er så taknemmelig til alle, som har hjulpet mig, mine forældre, lærere, faddere og venner. Må Gud velsigne jer alle sammen! |
Hold dig opdateretFølg Friends International på Facebook...klik her
Arkiv
September 2023
|