vil du være med?
Du kan være med til at støtte skolen og dermed give børnene en chance i livet.
Vi følger en kompetencebaseret læringsplan som på engelsk hedder ’The Competence Based Curriculum’ (herefter kaldet ’CBC’) og den er meget involverende og krævende især i materialer og ressourcer. Vi takker for de støttende forældre og samarbejdet fra dem, da vi har delt omkostningerne på alle behovsområder. I CBC skal eleven nyde undervisningen og have det sjovt, mens der læres. Dette er opnået ved, at eleverne har deltaget i svømmeundervisning og kulturfestivaler. Støt skolenHar du lyst til at støtte skolen, børnene og give dem en god uddannelse og en fremtid?
Støtten kan sendes på MobilePay nr. 94659 eller konto nr. 9712 – 0002266016. Året 2021 har haft sine egne op- og nedture. Den akademiske kalender var forvirrende for mange. For lærere og elever var et-ugers ferierne alt for korte.
At overholde deadlines og regulere pensum har været en stor udfordring. Dette fik os til at afsætte mere tid såsom weekendundervisning og gøre brug af aftenundervisning. Vores lærerstab har leveret en kæmpe indsats. Tak til dem og alle jer der har støttet os i denne meget udfordrende tid. STØT SKOLEN Har du lyst til at støtte skolen, børnene og give dem en god uddannelse og en fremtid? Støtten kan sendes på MobilePay nr. 94659 eller konto nr. 9712 – 0002266016. Da hendes far døde for 10 år siden, var Sakinas mor gravid med Sakina. Sakina er nu 10 år gammel og går i 5. klasse. Hendes bedstefar har taget ansvaret for at sørge for Sakina og hendes fire søskende, da deres mor forlod dem hos ham i Nairobi. Men Sakinas bedstefar er blevet syg og svag og har svært ved at passe på børnene. Med et delvist sponsorat har Sakina haft mulighed for at blive i skole indtil nu. Heldigvis bidrager hendes tante indimellem ved at tage daglejerjobs, hvor hun betaler nogle af de resterende udgifter til skolen. Men det er langt fra en stabil kilde til skolegangen og øvrige udgifter. Vil du bidrage med lidt julehjælp til børn, der har store behov ligesom Sakina Swaleh? MobilePay: Valgfrit beløb på 94659, som vi vil uddele til de 50 børn på skolen. Mød Halima Osman, der går I 7. klasse på Life Frontier School... Halima kommer fra en fattig familie med seks søskende, hvor det kun er hende, der har mulighed for at gå I skole. Hun er utrolig glad for muligheden for at studere på skolen, som både har et godt fagligt ry samt sunde kristne værdier og ledere. Skolegangen er kun mulig, fordi Halima er delvist sponsoreret af støtte fra partnere. For nylig fik hun en solcellelampe gennem indsamlingen "LYS I MØRKET”, hvilket har gjort en kæmpe forskel for hendes studier og familien. Halima er meget taknemmelig for lampen, da hun normalt er vant til at være I fuldkommen mørke, når solen går ned. Nu er det langt nemmere for hende at studere og lave lektier. Vil du støtte “LYS I MØRKET”? Mobilepay: Vilkårligt beløb til nr: 94659 med tekst "Lys i mørket" Se mere her: https://ias-danmark.dk/lys Halima Osman – 7. klasses elev ved LFS
Yusra Neema er 13 år gammel. Hun er forældreløs og enebarn. Hendes forældre døde på forskellige tidspunkter, mens hun var meget ung. Yusra vil sammen med andre afgangselever deltage i den nationale eksamen i marts 2021. Yusra er delvis sponsoreret af Friends, og når hun ikke er i skole, bor hun hos sin tante, som er hendes værge. Yusra er glad for, at de endelig er i skole. Mens hun var ude af skole siden marts 2020 til 12. oktober 2020, savnede Yusra sine venner og klassekammerater. Livet derhjemme var anderledes og ikke let. Hun havde ingen lektiebøger, og hun var meget inaktiv. Hendes værge kunne ikke sørge for online fjernundervisning. Men hun prøvede at repetere undervisningen med det, hun havde til rådighed. Efterhånden som tiden gik, blev hun mere distraheret og hun kunne ikke længere fokusere på sine studier. Dette påvirkede hendes præstation i åbningsprøverne efter skolens genoptagelse. Hun forventede at gå tilbage i skole, fordi dette skulle være hendes sidste år, og hun havde brug for at studere og få en god karakter, der ville give hende adgang til gymnasiet. Hun var også bange på grund af det faktum, at hun ikke kunne interagere med sine venner, som det er normen. At genoptage skolen var, hvad hun ønskede. Og selvom man er nødt til at opretholde social afstand og overholde regeringernes retningslinjer, mens man er i skole, vil det ikke afskrække hende fra at udmærke sig i sine studier. Når Yursa vokser op, ønsker hun at blive nyhedsvært. Yursa sidder i 2. række længst til højre
Uddannelse gjorde hele forskellen for Ruth Mathu. Familien havde ikke råd til at sende hende i skole. I dag er hun bankfuldmægtig med hjælp og støtte fra faddere og danskstøttet skole. Det hele er en drøm. Sådan begynder Ruth Mathu sin historie. Og den er uvirkelig som en drøm. Men alligevel virkelig et drømmemål, der blev nået. Og det skete, da to ender mødtes: Ruths evner og menneskers støtte. Hendes familie havde ikke råd til at betale skolepenge. Alligevel sidder Ruth i dag som bankfuldmægtig i den kenyanske Equity Bank. Fadderskab gjorde forskellen Ruth Wangui Mathu er født ind i en fattig familie i det nordøstlige Kenya. Hendes mor er enlig og uden arbejde og familien er derfor afhængig af bedstemorens indtægt som kommer af at dyrke frugt og sælge på markedet. Skolegang for Ruth kunne der slet ikke blive tale om. Men så hørte moren om New Life Frontier School i byen Garrissa. Skolen er startet og støttet af den danske organisation Friends International som også formidler fadderskaber til elever, som ikke har mulighed for at betale skolepenge. Sådan fik Ruth sin chance. Med skolestøtte - og 10 kroner om måneden fra sin bedstemor til skolebussen – gennemførte hun grundskolen med topkarakter og gik videre til gymnasiet i den nærliggende by, Pangani. Bestod universitetseksamen
Her blev økonomien virkelig en udfordring, da skoleafgiften var meget højere. Hun blev endda sendt hjem en termin, fordi hun skyldte skolepenge. Men lærerne samlede ind og fik hende tilbage i skolen igen. Ruth bestod eksamen i gymnasiet, og nu var vejen banet til universitetet. Her modtog hun et stipendium ved Kiriri Universitet for Videnskab og Teknologi i kenyas hovedstad Nairobi. I dag har Ruth en bachelorgrad i virksomhedsøkonomi. Ruth er nu vendt hjem til Garissa, hvor hun søgte en stilling i den lokale bank. Hun fik stillingen og kan nu kalde sig bankfuldmægtig i Equity Bank Kenya Unlimited. - Jeg er så taknemmelig til alle, som har hjulpet mig, mine forældre, lærere, faddere og venner. Må Gud velsigne jer alle sammen! Skolegang er mere end uddannelse. Det former hele livet. Det kan Mumina Ahmed tale med om. Hun gik på danskstøttet skole i Kenya. Mit liv begyndte ved Life Frontier School! Sådan konkluderer Mumina Ahmed sin historie. Life Frontier School er en grundskole, der er oprettet og støtter af den danske organisation Friends International. Skolen ligger i byen Garrissa i det nordøstlige Kenya. Mumina er vokset op med en enlig mor, som ikke havde råd til at betale skolepenge. Men hun fik fadderstøtte gennem Friends International, fuldførte sin grundskole, fortsatte i gymnasiet, fik en uddannelse i hæren, deltog i et udviklingsprojekt og blev bagefter ansat i Politiet. Lærer betalte gæld til gymnasiet På gymnasiet i Nairobi var det imidlertid småt med pengene. Fadderskabet dækkede kun halvdelen af omkostningerne og gælden til skolen steg, indtil hun blev truet med at blive sendt hjem. Heldigvis var en lærer fra Life Frontier School samtidig på kursus i den kenyanske hovedstad. Hun kontaktede ham, og han betalte gælden, så hun kunne fortsætte og fuldføre sin gymnasieuddannelse. Da hun blev færdig med sin uddannelse i Kenyas sikkerhedsstyrker, blev hun rekrutteret som tolk i et udviklingsprojekt. Her underviste hun børn på fem skoler om betydningen af at gøre en indsats for at skabe sig et godt liv. Og hun trak på alt det, hun havde lært på Life Frontier School. Lærte at leve med tolerance - Det kan ikke udtrykkes med ord, hvad jeg fik ud af at gå på Life Frontier School. Det er mere end en skole; det er en skole for livet, fortæller hun og tilføjer: - Jeg lærte at man kan leve brødre og søstre sammen med mennesker i forskellig alder, køn, hudfarve og religion. I dag er Mumina Ahmed gift og har et lille barn. Hun arbejder som politibetjent og ser tilbage på sit liv med taknemmelighed: - Jeg takker Gud for alle dem, der har hjulpet med at forme mig til den kvinde, jeg er i dag, slutter hun. Mercy Odhiambo var lige ved droppe skolegangen, indtil hun mødte lærerne på Life Frontier School. Nu læser hun personaleledelse på universitetet. Det er ikke tilfældigt, at Mercy Odhiambo læser personaleledelse på universitetsniveau. Hun har oplevet på egen krop, hvad personlige relationer betyder. Både når det går galt, og når det går godt. Rigtigt skidt gik det, da hendes tante blev skilt, og de to måtte flygte fra hjembyen Kitale og starte en ny tilværelse i Garissa i det nordøstlige Kenya. Rigtig godt gik det, da hun ad omveje opdagede Life Frontier School, som støttes af den danske organisation Friends International. Ja, faktisk fortsætter fadderstøtten herfra helt op til i dag, så Mercy kan færdiggøre sin uddannelse på universitetet. Mobbet og presset til børneægteskab Men vejen har alligevel været brolagt med vanskeligheder. I Garissa kom Mercy Chepkoech Odhiambo først i en offentlig skole med op til 200 elever i hver klasse. Som om det ikke var nok, blev hun mobbet af kammeraterne og måtte i det hele taget finde sig i et miljø, der går ind for børneægteskaber. Så kun var lige ved at droppe ud af skolen. Men så mødte hun nogle amerikanske missionærer, som udfordrede hende til at søge ind på en privat skole. Det havde hun slet ikke råd til. Sammen fandt de dog frem til Life Frontier School, som tilbyder fadderstøtte til elever, der ikke har råd til at betale skolepenge. En skole med et venligt miljø Kort efter blev hun budt velkommen på skolen og tilbudt skoleuniform, skoletaske, skolebøger og alt, hvad dertil hører. Og ikke mindst et venligt læringsmiljø. - Helt ærligt, denne skole er ikke som andre skoler. Lærerne er dine venner, og de støtter elevernes svage punkter og udvikler deres stærke sider, fortæller Mercy Odhiambo. Hun lægger især mærke til, at lærerne ikke diskriminerer elever med forskellig baggrund: - En af grundende til at jeg elskede at gå på skolen var, at der ikke var nogen forskelsbehandling af elever med kristen og muslimsk baggrund. Heller ikke selv om skolen er udtalt kristen.
Kan også hjælpe sin familie Mercy bestod eksamen i grundskolen og flyttede derefter tilbage til Kitale, hvor hun kom på byens gymnasium. Fadderstøtten fortsatte også på universitetet, hvor hun lige nu læser personaleledelse. Så der er både råd til skolepenge, husleje, mad, medicin og endda til at sende penge hjem til tanten og støtte hendes små kusiners skolegang. For menneskelige relationer er vigtigst for Mercy Odhiambo. Og det har hun blandt andet lært på Life Frontier School. På skolen i Garissa har der gennem året 2019 været travlt med over 750 elever fra børnehaveklasse og til 8 klasse. De kommer fra 8 forskellige stammer i det nor-østlige Kenya. I november var der afslutning og eksamen både for børnehaveklassen, et krav for at de kan gå videre i 1. klasse. Heldigvis bestod de alle sammen :-) Også 8. klasse bestod deres eksamen med glans og får 6. år i træk blev skolen kåret som den bedste i Tana River regionen! Det er virkelig flot og vi er stolte over at Friends International gør en forskel i et af Kenyas mest marginaliserede regioner, gennem støtte til skolen og børnene. Han du lyst til at hjælpe os i 2020? Du kan støtte skolen med et valgfrit beløb. Bruger du mobilen, kan du støtte ved at bruge følgende nummer: 94659. Godt nytår!
I de sidste år har vi set at de børn, der får uddannelse, kan ændre deres egen skæbne og skabe forandring i samfundet. Vi har interviewet over 70 børn, der er færdig med uddannelsen. Vi kan se at de får gode uddannelser og dermed også gode jobs. Det forandrer samfundet og fattigdommen brydes.
Derfor har vi igangsat en kampagne for at få støtte til nogle af de mest udfordrede børn på skolen. Det vigtigste for os er at give et barn håb og fremtid. Har du lyst at hjælpe? Du giver et beløb hver måned – og giver dermed børn en bedre start i livet. Mere skal der faktisk ikke til! Det koster 3 kr. om dagen at give et barn mad på skolen (6 dage om ugen). Det svarer til 70 kr. om måneden Det koster 8 kr. om dagen at give et barn en døgnplads på skolen. Det svarer til 240 kr. om måneden Skolen har brug for støtte til løn til lærerne. Vi foreslår en støtte på 150 kr. om måneden. Tag kontakt med os via telefon 29470055 eller på mail [email protected]. |
Hold dig opdateretFølg Friends International på Facebook...klik her
Arkiv
September 2023
|